tirsdag den 1. september 2009

De irakiske kirkebesætteres inspirationskilde


Muslimske kirkebesættere i Danmark er ikke nogen nyhed. Faktisk har de nuttede irakere blot taget ved lære af palæstinensiske kriminelles tidligere succes. Gad vide hvem der bliver de næste?

Det er blevet tid til en sand succeshistorie om palæstinenserne i Danmark. Historien minder til forveksling om de afviste irakeres historie, og dermed mener jeg at den er aktuel og bør bringes her.

I 1992 var de omkring 460 i Danmark, men i dag er der "kun" 321 tilbage, som har fået opholdstilladelse. De har i alt fået 110 børn. Det er dog uvist hvor mange familiesammenførte ægtefæller der er kommet til.

Man kan roligt sige at de kære palæstinensere har været noget af en kulturberigelse for Danmark. Ihvertfald hvis vi tager et kig på deres kriminalitetsrate.

Historien minder meget om den aktuelle sag om de irakiske kirkebesættere. Palæstinenserne kom ulovligt til landet og fik afslag på asyl. De var dog ikke indstillede på at rejse hjem, men sultestrejkede i stedet og besatte til sidst Enghave Kirke og efterfølgende Blågårds Kirke.

Et flertal i folketinget bestående af socialdemokrater, radikale og folkesocialister fik gennemført en særlov, der gav humanitær opholdstilladelse til alle der havde opholdt sig i Danmark i et år eller mere, lovligt eller ej.

Hans Engell, daværende justitsminister, havde for længst advaret mod den stigende indvandring i Danmark. Det lykkedes ham dog ikke at komme igennem med en lovstramning, og bedre blev det ikke af at 600 folkekirkepræster gik i forbøn for de stakkels statsløse palæstinensere i Blågårds Kirke.

Dette har senere vist sig at blive en af de største skandaler i dansk parlamentarisk historie. Palæstinenserne man gav humanitær opholdstilladelse kvitterede nemlig med at præge kriminalitetsstatistikken i en ganske særlig grad.

Efter at særloven var blevet vedtaget, viste det sig at halvdelen af de palæstinensere der netop havde fået humanitær opholdstilladelse, var taget på ferie i hjemlandet for at fejre det. Det viste sig senere at hele 312 af de stakkels palæstinensere havde været i Libanon og Syrien imens deres asylansøgning var under behandling i Danmark.

i 2005 bragte Jyllands-Posten en interessant artikel der måtte give alle de røde en forfærdelig smag i munden. Af artiklen fremgår det nemlig at 2/3 af de tilbageværende palæstinensere er på overførselsindkomst samt at 1/3 er dømt for lovovertrædelser. Af de 110 børn de tilsammen har fået, er 62 noteret for lovovertrædelser, oplyser Integrationsministeriet til JP.

Kilde: Islamist.dk og Jyllands-Posten

Ingen kommentarer:

Send en kommentar